Benspænd: Mange lokalplaner favoriserer betonfundamenter

Politiske benspænd: Lokalplaner favoriserer betonfundamenter

Af historiske årsager er der i flere lokalplaner skrevet ind, at alle nye huse skal bygges på muret eller støbt sokkel. Ofte skyldes det, at man ”i gamle dage” frygtede, at der skulle opstå et Klondyke af billige huse stablet op på fliser. Hvorfor skal disse gamle ”sandheder” stå i vejen for den grønne omstilling? Et skruet punktfundament er i vores øjne et bedre dokumenteret fundament med en længere levetid end beton.

I de senere år har mange danske kommuner slået sig stort op på, at de efterlever verdensmålene og vil skabe en bæredygtig kommune. Men virkeligheden er en anden, og det kommer bl.a. til udtryk i lokalplaner og byggeregulativer. I Bornholms regionskommune finder man fx følgende passus i lokalplanen for sommerhusområdet Frennebakken: ”Beboelsesbygninger skal opføres på støbte eller murede sokler”. En af vores kunder, der ønskede at bygge sit nye hus på et bæredygtigt skruefundament, fik da også afslag fra kommunen i sommeren 2022.

Større CO2-gevinst ved bedre byggematerialer end mere isolering

Når der tales grøn omstilling og bæredygtighed i byggeriet og i bygninger, er det ikke længere nok at tale om isolering. Der er langt større CO2-besparelser at hente ved at bruge de rigtige materialer end ved bare at isolere mere.

Beton er, med CO2 brillerne på, en af de helt store syndere. Ved forarbejdningen af kalk til cement udledes enorme mængder CO2. Hertil kommer udledningen ved transport og gravearbejde ved et traditionelt betonfundament.

Vi kan ikke undvære beton, men vi kan begrænse brugen af det. For eksempel ved at bruge skruefundamenter i stedet for at støbe et betonfundamenter.

Beton holder ikke evigt

Uanset hvilke materialer, du bruger i dit fundament, er der ikke noget, der holder evigt.

Beton smuldrer, træ rådner, plast nedbrydes og stål ruster.

Men katodisk beskyttelse gør, at nedbrydningen af stål stoppes fuldstændig. Det sker ganske simpelt ved, at skruefundamenterne forbindes med et stålbånd og tilsluttes et anlæg, der sender en meget svag strøm gennem alle skruerne.

Det er en kendt metode, som i mange år har været brugt til at forhindre korrosion i stålkonstruktioner i fx svømmehaller, broer og parkeringshuse, olieledninger, gasledninger og andre kritiske installationer på udsatte steder.

Skruefundamenter kan altså holde længere end betonfundamenter. Så hvorfor favoriserer så mange lokalplaner så stadig betonfundamenter?

Skruefundamenter testes mere end beton

Men har et betonfundament så ikke en bedre bæreevne end et skruefundament? Næ, det er der faktisk ikke noget, der tyder på. Det ved vi, fordi fundamentskruers bæreevne testes bedre, oftere og grundigere end betonfundamenter. Vi kender derfor ret præcist bæreevnen, fordi hvert enkelt punkt i et givent skruefundament bliver testet.

Læs fx denne artikel, hvis du vil vide mere om tryk- og træktest af skruefundamenter: https://www.fremtidensfundament.dk/skruefundament-bestod-tonstung-traektest/

Skruefundamenter er en del af den cirkulære økonomi

En ekstra gevinst ved katodisk beskyttelse er, at skruefundamenterne bevares intakte med samme bæreevne, som da de var nye. Dermed kan de genanvendes direkte til nyt fundamentbyggeri og den oprindelige stålmængde er til stede ved evt. genbrug af materialerne.

Skruefundamenterne er derfor en klimavenlig funderingsløsning, som passer perfekt til en cirkulær økonomi, hvor vi udnytter alle ressourcer gennem genanvendelse og genbrug.

Igen: Hvorfor favoriserer så mange lokalplaner så stadig betonfundamenter?