Lej fundamentet

Lej skruefundamenterne fremfor at købe eller bygge på beton. Til midlertidigt byggeri eller for en kortere tidsbegrænset periode kan fundamentleje være billigere og mere praktisk. Hør mere om, hvordan vi sætter jeres bygning på lejede skruefundamenter.

Når I lejer fundamenterne hos Fremtidens Fundament beregner og dimensionerer vi efter bygningens laster. Herefter installerer vi fundamenterne, så de er klar til at sætte bygningen direkte på.

Vi råder over et stort udvalg af skruefundamenter, der er optimeret til forskellige funderingsopgaver og jordtyper – og som kan afstemmes efter forskellige bundkonstruktioner for bygningen ovenpå.

Det giver jer sikkerhed for den teknisk bedste løsning, mens projektering og udførelse lettes. Dertil kommer fuldt økonomisk overblik i hele projektets levetid, og ingen uventede udgifter når brugsperioden afsluttes.

Fik vi nævnt, at miljøregnskabet for fundamenteringen af jeres midlertidige byggeri selvfølgelig også er i top med et lejet skruefundament. Der er intet ressourcespild fra funderingen, for fundamenterne genbruges igen og igen – for til sidst at indgå i et nyt cirkulært kredsløb.

Blandt dem, der lejer skruefundamenter hos os, er Ny Bispebjerg Hospitals midlertidige akutmodtagelse (MARS), materieludlejeren AJOS og modulleverandøren Expandia.