Fra skrot til bæredygtigt slot på skruefundamenter

Hvor Helsingør bliver til skov, marker og enge ligger et gammelt gartneri. Ren landidyl på en stor naturgrund i skovbrynet, men for et par år siden alligevel med kurs mod ruin og truende nedrivning efter at have stået tomt i to år.

Mulige købere blev afskrækket af opgavens omfang. Én familie kiggede alligevel forbi.

– Vi havde set annoncerne og var sikre på, at det slet ikke var os med det nedslidte stuehus og de faldefærdige sidebygninger. Men vi tog alligevel herud, og blev lynhurtigt solgt på stedet.

– Der var bare så mange muligheder i huset, hvis man byggede til og åbnede huset ud mod naturen, fortæller Rune Roepstorff og peger ud mod engstykkerne med tuer af knæhøjt græs, som strækker sig så langt øjet rækker.

Ejendommen ligger på toppen af en lille skråning med skov til den ene side og en mindre samling træer på den anden. På kanten af skråningen ned mod engen og den gamle gårdsplads har familien nu opført en helt unik toetages tilbygning.

– Udsigten og placeringen er genial. Om sommeren har vi dejlig svalende skygge, og om vinteren, når bladende er væk, har vi alt det gode lys selv på mørke dage, siger han vendt mod den lange række af vinduer fra gulv til loft i det store køkken og alrum, som udgør hele underetagen af den nye tilbygning.

En bæredygtig søjlehal med 150+ år gamle bjælker

Sammen med sin kone Anni besluttede de, at huset skulle være familiens nye hjem, tættere på det nye arbejde og midt i naturen. En fredfyldt oase for voksne og et friskt udeliv for deres tre børn i skolealderen.

Men først skulle der renoveres og bygges til. Hovedhuset fik en omgang, og så kom turen til en 175 kvm. stor tilbygning.

Den står nu klar og er opført efter nyeste bæredygtigheds principper. Med genbrug af gamle byggematerialer, klassiske køkkener og inventar, åndbare vægge med træfiber, solceller på taget og grønne sedum-tage.

– Vi ville bygge et hus som er bæredygtigt, klimavenligt og i sunde materialer hele vejen rundt. Mest muligt træ og så lidt kemi som muligt, siger Rune Roepstorff og fortæller om husets konstruktion, indretning og valg af de forskellige materialer.

– Det skulle være en kombination af en god familiebolig med kontor og værksted for vores virksomhed i de øvrige bygninger.

Køkkenskabe af Valbyhallens gamle gulv

Køkkenet er hentet fra Genbyg og Den Blå Avis. Bygget af en blanding af klassiske 1960’er køkkenelementer og det gamle gulv fra Valbyhallen. Et endnu mere synlig udtryk for genbrugsfilosofien i huset er de mange ”søjler” i rummet, der udgør den bærende konstruktion.

– Ja, de her kæmpe træbjælker er bare helt fantastiske. De stammer fra en 150 år gammel fabrik på Vibenshus Runddel i København, der blev nedrevet i 2022. Man skulle bare af med træet, og her passer de perfekt til det, vi ville bygge.

– Jeg har selv løftet dem på plads og trukket rigtigt mange søm ud af dem. Den længste er 10 meter lang, siger han og lader hånden glide over de arrede bjælker, der trods deres høje alder er lige så stærke og gode, som var de af nyskåret træ.

Med lidt hurtig hovedregning kan man antage, at de 270×280 mm træbjælker nok har været 100-150 år om at vokse sig så store, før de blev brugt til at bygge med, mener Rune Roepstorff.

– Det er liv, der er startet med at gro lang tid før den franske revolution og Napoleonskrigene. Det er jo vildt fascinerende.

To slags skruefundamentering gør huset unikt

Rune Roepstorff er indehaver Fremtidens Fundament. Han introducerede den moderne version af skruefundamentering i Danmark tilbage i 2014.

Han er også uddannet tømrer og tegnede selv den nye tilbygning. Og opførte den, som et stort bygselv-projekt, hvor forskellige lokale håndværkere blev hyret ind på forskellige del-opgaver. Blandt andet til at støbe gulvet og lægge tagpap.

Foruden bygningens bærende konstruktion af 150 år gammelt tømmer, så er husets mest unikke element dets moderne fundament. Det robuste og fremtidssikrede skruefundament, som Rune Roepstorff valgte at udføre på en lidt speciel måde.

Inde fra gårdspladsen ligner tilbygningens fundament således et traditionelt lavt betonfundament med sine 15-20 cm høje pudsede sider. mens det omme på havesiden svæver 1 meter over skråningen på sine synlige skruefundamenter af galvaniseret stål.

Tilbygningen svæver ud over bakken, men er niveaufri i gården 

– Når vi snakker skruefundamenter til huse i Fremtidens Fundament, så har vi udviklet to grundtyper. Et, hvor skruefundamenterne bygges sammen med et armeret betondæk og i niveau med terrænet, og et hvor husets bærende dæk er en bundkonstruktion, som er helt eller delvist hævet over terrænet – f.eks. på en skrående grund som her, fortæller Rune Roepstorff.

– Begge typer er stærke og meget bæredygtige valg, som vi har brugt på både store og små byggerier, lige fra enfamilieshuse til rækkehuse og store institutionsbyggerier. Til vores hus valgte vi at kombinere de to funderingsmetoder i samme hus. Lidt specielt, men dikteret af terrænforholdene og de øvrige bygninger.

Som et ekstra arkitektonisk element er det svævende skruefundament sænket 60 cm i forhold til det niveaufri fundament. Dermed følger husets fundament skråningen både indvendigt og udvendigt. Det 60 kvm store køkken ligger op mod gårdspladsen og den 45 kvm. sænkede stue adskiller sig dermed fra køkkensektionen i det 105 kvm. store rum.

På anden sal er der 70 kvm. med tre værelser med udsigt mod engen – og kig over et fladt tag fyldt med grønne sedumplanter.

Klimavenligt fundament, som kan genbruges

Generelt er skruefundamentering et langt mere klimavenligt valg end beton på grund af mængden af råstoffer og energi, der skal til for at fremstille beton. Ved vanskelige jordbundsforhold eller på skrående grunde vokser fordelene. Fordi ressourceforbruget ofte stikker af her, når der skal bruges ekstra store mængder beton for at skabe et sikkert fundament.

Med skruefundamenteringen understøttes husets bundkonstruktion af skruefundamenter drejet ned til det bærende jordlag i det antal, som bygningens vægt og vindpåvirkningen dikterer.

I stedet for tonsvis af beton, nøjes man med nogle hundrede kilo stål til HEB-bjælker og et skruefundament – fremstillet af genbrugsstål og endda med længere levetid end betonen. Senere kan skruefundamenterne skrues op og genbruges i andre byggerier, hvis det skulle blive aktuelt.

I spil til at vinde Renoverprisen

Et eksempel på en lignende blanding af et delvist svævende og terrænnært skruefundament udførte Fremtidens Fundament for det ikoniske sommerhus ved Dronningmølle. Tegnet af Kim Utzon og oprindeligt opført som Café Jorden Rundt i Københavns Nordhavn, men senere nedtaget og genopført som luksussommerhus i Dronningmølle på Sjællands nordkyst.

Et så vellykket renoveringsprojekt, at det var i finalen til at modtage Renoverprisen for to år siden i 2021; en pris, hvor byggebranchen hædrer Danmarks bedste renoveringsprojekter.

Til sommerhuset i Dronningmølle valgte ingeniøren og arkitekten at bruge skruefundamentering, fordi det var den mest optimale løsning ud fra grundforhold, transportforhold og økonomi.

– Den eneste realistiske mulighed, sagde ingeniøren.

Skruefundamentet med let niveaufri adgang fra gårdsiden

– Vi har efterhånden lavet en del lignende fundamenter gennem årene, hvor vi kombinerer de to metoder. Det mest almindelige er dog skruefundamentering i den ene eller anden udgave af de to typer, fortæller Rune Roepstorff.

Til tilbygningen var det naturlige valg, at lade skruefundamentet være i niveau med terrænet ind mod gårdspladsen, ligesom de øvrige bygninger.

– Et skruefundament hvor indgangsdøren er i terrænniveau, har vi f.eks. også lavet til de Robuste Skæve Boliger, forskellige rækkehuse i København og Amager og til et 900 kvm. børnehuset Stjernen i Albertslund. Det er nemt at etablere og giver niveaufri adgang. Det er også velegnet til vanskelige eller forurenede jordbundsforhold.

Løsningen giver et traditionelt udseende fundament, men med langt lavere betonforbrug og skruefundamenternes bæredygtige fordele: lavt ressourceforbrug og genbrug af skruerne, hvis huset en dag skal rives ned og materialerne genbruges.

Skruefundamentet, der hæver huset over terræn

– Det svævende skruefundament udfører vi både med synlige skruer eller måske med en fibercementplade langs kanten, så skruefundamenterne ikke ses. Vi bruger det til alle størrelser huse, og i dag har vi forfinet den bundkonstruktion, som bygges på skruefundamenterne og som huset hviler på.

– Det er en lukket, men åndbar konstruktion, som giver en brandsikker og tæt, uorganisk klimaskærm mod jord. Og samtidig en beskyttelse mod oversvømmelser op til den højde bundkonstruktionen nu har på skruefundamenterne. Det er der faktisk en del husejere, der vælger i udsatte områder.

Bundkonstruktionen kan varieres på flere måder, afhængigt af de materialer og gulve, man ønsker i huset.

– Vi har valgt, at det indvendige gulv skulle være et glittet vedligeholdelsesfrit betongulv i den øverste del af underetagen med det lave skruefundament. Den nederste del, der svæver op mod en meter over skråningen, har fået et gulv med rustikt egetræsparket, siger Rune Roepstorff. og fortæller, hvordan den svævende bundkonstruktion er opbygget.

– Vi fjerner øverste jordlag, afretter med stabilgrus, drejer skruefundamenter ned, lægger isoleringsplader og støber et armeret betondæk. Det kan man så støbe et nyt slidlag på og efterbehandle til råt betongulv eller måske lægge trægulve på. Siderne af det lave fundament pudser man typisk.

I tilbygningen er der brugt 400 mm EPS med 15 cm C35 beton. Der er sat Krinner KSF V 114 skruefundamenter for hver anden meter og over hver fundamentlinje er armeret 4 stk Y16 med buer per 30 cm bjælke på 300×200. Der er 22 mm gulvvarmeslanger bundet til 8 mm rionet. Langs hele kanten på fundamentet er der 100 mm EPS med stålnet, der er gravet 40 cm ned i jorden og 30 cm ud – og herefter pudset med 15 mm sokkelpuds.

Let at bygge, sikret mod skadedyr

– Bundkonstruktion bygges oppefra, så den er let at gå til for håndværkerne. På skruefundamenterne er der udlagt HEB stålbjælker, som fæstnes med beslag. På tværs af bjælkerne monteres spærtræ f.eks. med HE-ankre.

På selve spærtræet er der påskruet båndstål i hele længden. Båndstålet vendes mod jord, så spærtræet er beskyttet nedefra. Båndstålet er bredere end selve spærret og kan dermed bære en vindspærre plade, som lægges ned oppefra mellem spærene.

– Vi har valgt Promat Masterboard plader, som giver en fugtsikker og samtidig diffusionsåben klimaskærm, der er sikker mod skadedyr. Og den er brandsikker i klasse A. siger Rune Roepstorff.

– Mellem spærene har vi valgt at blæse 280 mm træuld ud, men man kan selvfølgelig også vælge at isolere med batts. Ovenpå ligger der en 22 mm Living Board gulvplade samt en 36 mm Woodfiber/Schneider topplade med udskæringer til gulvvarme slanger. Det hele sluttet af med 22 mm massivt egetræsparket. De står godt til resten af huset, siger Rune Roepstorff.

Det hurtigste var … skruefundamentet!

Hele huset står nu færdigt. Næsten. Som i alle gode selvbyggerprojekter, er der altid lidt her og der, der skal have den sidste finish. En ekstra trappe står øverst på listen over sidste håndværksopgaver. Og husets frue har senest været på jagt efter flere klassiske 1960-70’er lamper til at supplere dem, familien tog med fra det gamle hus.

Alt i alt har det store byggeprojekt taget tæt på 2 år, fra de første streger blev slået til solcellerne og det grønne tag blev lagt ud og indretningen tog fart.

Den hurtigste etape i det store husbyggeri?

– Ja, det var jo nok vores skruefundament. Det kan jeg jo selv etablere ret hurtigt – og selvfølgeligt helt fejlfrit, griner Rune Roepstorff.

– Men selv hvis vi skulle have købt det som enhver anden kunde, så går det altså bare meget hurtigere med at sætte et skruefundament fremfor et betonfundament. Både i selve udførelsen og så er der ingen ventetid på hærdning af betonen til den er tør nok til at bygge videre på – hvis der eksempelvis bruges sådan en bundkonstruktion, som vi også har i en del af huset her.