Katodisk beskyttelse
Krinners skruefundamenter holder (næsten) evigt – når de tilsluttes aktiv katodisk beskyttelse. En beskyttelses-metode som forhindrer rustdannelse, og gør skruefundamenterne til det måske mest langtidsholdbare fundament, du kan bygge på.
Beton smuldrer, træ rådner, plast nedbrydes og stål ruster. Uanset hvilke af de populære fundamentmaterialer, du bruger i dit fundament, så holder de i ikke evigt. Og så alligevel. For med kvalitetsstål og beskyttet af tykke lag galvanisering, så er Krinners skruefundamenter dimensionerede til levetider, der i praksis overgår langt, langt de fleste bygningers. Op mod 100-200 år afhængigt af jordens indhold af forskellige korrosive stoffer.
Men Fremtidens Fundament har sammen med Krüger Aquacare også udviklet en metode, der gør, at nedbrydningen af stålet stoppes fuldstændigt. Det sker ved, at skruefundamenterne forbindes med et stålbånd og tilsluttes et anlæg, der sender en meget svag strøm gennem alle skruerne. Strømmen sendes videre ud i en såkaldt offeranode – en stålskrue, som står for sig selv lidt væk fra de øvrige skruefundamenter. Fra offeranoden løber strømmen ud i jorden.
Metoden gør, at al korrosion nu foregår i offeranoden i stedet for i de bærende skruefundamenter. Det er en anerkendt og udbredt metode, til at beskytte stålkonstruktioner mod at ruste i f.eks. broer, som armeringsjern i beton, ståltanke mv. Fremtidens Fundament forbinder som standard alle skruefundamenter under huse med stålbåndet. Så kan du som bygherre tilslutte skruefundamenterne, hvis du ønsker det nu eller på et senere tidspunkt.
En ekstra gevinst ved den katodisk beskyttelse er også, at skruefundamenterne bevares intakte med samme bæreevne, som da de var nye. Dermed kan de genanvendes direkte til nyt fundamentbyggeri og den oprindelige stålmængde er til stede ved evt. genbrug af materialerne.
Dine Krinner skruefundamenter udgør derfor en klimavenlig funderingsløsning, som passer perfekt til cirkulært forbrug, hvor vi udnytter alle ressourcer mest optimalt gennem genanvendelse og genbrug.
Læs mere om en bygherres erfaringer med katodisk beskyttelse her. Bygherre valgte at bygge på skruefundamenter uden galvanisering og i stedet kun have katodisk beskyttelse som rustsikring. I fem har han år fulgt med i systemets målinger, som dokumenterer, at stålet i skruefundamenterne ikke nedbrydes.