Et nyt indgangsparti til den gamle patricier-villa sank dybere i sandjorden, men opfindsom brug af skruefundamenter sikrer det nu
I Humlebæk tæt på Øresund byggede gårdejer H. Nielsen en statelig villa på den nye Strandvej i 1927. Flot og imponerende blev huset, fuldmuret i to etager, og på en lille veranda foran hoveddøren ud til Strandvejen blev der taget godt imod husets gæster.
Flere år og et par ombygninger senere var verandaen blevet forvandlet til et muret indgangsparti med en lille tagterrasse, filtset gråt som resten af den moderniserede villa. Meget anderledes end gårdejerens gamle villa, men noget ved det nye indgangsparti var stadig ved det gamle, og det voldte nu problemer. For villaen er bygget på jord, der er typisk for områder tæt på strand og hav – sandjord.
– Man murede tilbygningen op på det gamle veranda-fundament. Halvanden etage højt og med en tung tagplade af beton. Det var det gamle fundament ikke stærkt nok, og tilbygningen havde derfor sat sig og fået revner i murværket, fortæller ingeniør Bent Lind fra det rådgivende ingeniørfirma Danakon.
Krævede en opfindsom løsning at overvinde sandet
Han har gennem årene udført mange efterfunderinger, og han var sådan set heller ikke tvivl om, hvad problemet skyldtes.
– Men det var ikke så ligetil at finde en løsning på det. Den geotekniske rapport viste, at huset stod på en blanding af sand og fyldjord, som let kunne skride sammen, hvis vi gravede ud og understøbte fundamentet i små etaper, som på traditionel vis. Vi kunne i stedet pilotere og banke pæle ned, men så risikerede vibrationerne at give skader på hele bygningen. Så jeg gik og grublede en del over, hvad vi skulle gøre, siger Bent Lind.
Den mest drastiske løsning, var helt at rive den nyere tilbygning ned, fjerne det gamle 65 cm dybe fundament og starte forfra med et betonfundament ned i to meters dybde til bærende moræneler på grunden. En omkostningstung og ærgerlig løsning på problemet, der nu stod og blev større, som tiden gik.
Ville undgå vibrationerne ved at banke pæle ned
– Jeg hørte så, at man måske kunne bruge skruefundamenter. Det ville løse problemet med at undgå vibrationer, og jeg udtænkte en løsning, hvor vi satte skruefundamenter rundt om tilbygningen i en afstand på 30 cm fra soklen, fortæller Bent Lind.
– Vi gravede ud ved hvert skruefundament og støbte en lille armeret beton-hylde sammen med den øverste del af skruefundamentet. Dimensioneret så hylden rager 15 cm ind under det gamle fundament, siger Bent Lind og forklarer, hvordan det gamle fundament nu understøttes af 10 nye skruefundamenter. De sørger for, at det gamle fundament ikke skrider længere ned i sanddynen.
At det kan være vanskeligt at fundamentere i kystnære områder skyldes, at de geologiske forhold kan variere meget, når kystlinjens strand og hav gennem årtusinder rykker sig.
Netop i Humlebæk har Fremtidens Fundament udført flere efterfunderinger af bygninger, hvor den underliggende sandjord fik husene til at sætte sig.
Hurtigt skruearbejde, støbning tog tid
– Sandet gør, at det også er en ekstra udfordring at efterfundere. Selve skrueinstallationen tog blot en formiddag for de 10 skruefundamenter, for vi kunne nemt arbejde tæt på muren med vores maskine. Men at grave ud omkring skruerne og efterfølgende støbe omkring dem, måtte vi gøre over flere omgange, for ellers ville sandet skride sammen, fortæller Rune Roepstorff Nissen, fra Fremtidens Fundament.
Skruefundamenterne blev skruet ned til minimum to meters dybde med beton støbt omkring toppene. Øverst blev der monteret strittere igennem skruerne, som så udgjorde armeringen til den påstøbte betonklods, som ragede ind under det gamle fundament.
En tredje stritter gennem skruen blev limet fast i et boret hul i det gamle fundament. Dermed var der både etableret en ny fastgørelse og en stærk understøtning af det synkende fundament.
– Alt i alt tog det en lille uge at grave ud og støbe. Men det var alligevel væsentlig billigere at efterfundere med skruefundamenter end med nogen af de andre metoder, der kunne overvejes, slutter Rune Roepstorff Nissen.
Fakta:
Til efterfunderingen blev der anvendt 10 stk. Krinner skruefundamenter V-114 (diameter 114 mm). Det er varmforzinkede stålskruer fra Krinners professionelle serie, der har en hærdet stålspids, som let skærer sig gennem alle jordtyper. Overfladebehandlet med et 100 My tykt zinklag der sikrer langtidsholdbarhed. Godstykkelsen er 5 mm for skrue og det påsvejste gevind, mens den tilhørende top har en flad, bærende flange på 15 mm. Den vandrette flange har huller, så der let kan skrues f.eks. franske skruer op i en trækonstruktion, der hviler af på flangen. Ved støbningen af de nye, bærende “betonhylder” blev V-114 skruen fyldt op med beton for ekstra lang levetid.
