Familien har været amagerbønder i næsten 500 år – nu er det Neel og Marcs tur til at levere grøntsager til københavnerne fra deres nye klimasikrede gård på Amagers sydspids
Et stenkast og en halv plovfure fra strandkanten på Amagers sydligste spids ligger Seerupgaard. Et lille økologisk landbrug med tilhørende gårdbutik, hvor besøgende kan købe årstidens grøntsager, frisk hjemmebag og koldpresset honning fra gårdens egne bistader.
Seerupgaard er på rekordtid blevet et udflugtsmål for storbyens naturhungrende beboere. Her kommer de i øjenhøjde med livet på landet sammen med familie, venner og børn.
På udvalgte dage er der økologisk høstmarked, der spises gourmet-kokke-middag midt i de marker, hvor madens grøntsager og urter er høstet.
Vekslende årstider og arbejdet i marken postes på facebook og instagram, så en autentisk naturoplevelse er kun et klik væk for gårdens følgere.
Værtspar med 500 års erfaring på Amager
Det er Neel og Marc Seerup Hansen, der står bag den nybyggede Seerupgaard. Jorden er en udstykning fra Fælledgård lidt længere henne ad vejen, hvor Neels far dyrker grøntsager.
Her har familien holdt til i generationer, for de kom til Amager, dengang Christian d II var konge. I starten af 1500-tallet inviterede kongen en masse hollændere op for at dyrke jorden. De skulle forsyne København med grøntsager – for hollændere var datidens verdensmestre i landbrug.
Derfor ligger det i blodet på familien at drive landbrug. Men for Neel og Marc skal Seerupgaard ikke være et helt almindeligt landbrug. Jorden dyrkes økologisk, og de nye bygninger skulle selvfølgelig opføres som et bæredygtigt byggeri.
Seerupgaard er et toetagers træhus, bygget af krydsfinerkassetter og isoleret med papiruld. Udvendigt er der en facade af skifer og genbrugte mursten og indvendigt lerpudsede vægge. Huset har skifertag, og det står på skruefundamenter fra Fremtidens Fundament.
Nordens største hus på skruefundamenter
Seerupgaard er både hjem for familien og indrettet med gårdbutik. Det kræver plads og vinkelhuset er Nordens største hus på skruefundamenter.
Hollændere på Amager
Man anslår, at 184 hollændere i 1521 tog mod invitationen fra Kong Christian II til at blive bønder på Amager. De var regnet for dygtige landmænd, og fik tildelt hele Amager mod at forsyne København med landbrugsprodukter.
To år senere tabte Kongen magten og måtte flygte. Hollænderne stod til at blive sendt hjem, men fik lov til at bo på det sydlige Amager. Her blev St. Magleby deres hovedby, og området blev til ‘Københavns spisekammer’ de næste mange hundrede år. De skulle hverken betale kirkeskat eller tvangsarbejde for adelen, og jorden bestemte de selv over.
Neel er et af de gamle hollandsk navne. I Neels familie kalder de sig stadig hollændere, og de leverer stadig grøntsager til København.
Kilde: Museum Amager
– Dermed undgår man beton og det sparer klimaet for meget CO2. Det tænker flere og flere bygherrer på i øjeblikket, men på Seerupgaard havde valget af skruefundamenter også en anden konkret årsag, fortæller Rune Roepstorff Nissen, indehaver af Fremtidens Fundament.
– Skruefundamentet blev også valgt, fordi huset ligger bare en meter højere end havet tæt på. Samtidig er grundvandet blot en meter under jordoverfladen, og markerne er ofte fugtige og sumpede.
Gården ligger, hvor der risiko for oversvømmelser både nu, men specielt også i fremtiden med mere ekstrem-regn og stigende vandstand i havene.
Og som et andet pælehus står Seerupgaard på de synlige skruefundamenter.
Når der ikke er afdækninger omkring fundamenterne, kan rovdyrene følge efter skadedyrene, og så tager skadedyrene ikke bolig i større omfang.
– Det er en lavpraktisk og giftfri måde at holde skadedyrene væk. Det er også bæredygtighed på en økologisk gård, forklarer Rune Roepstorff Nissen.
Træhuse er normalt lette, men Seerupgaard er tungt
Installationen af skruefundamenterne til Seerupgaard var en speciel interessant opgave for Fremtidens Fundament.
– Huset er rigtigt stort. Og selv om det er et træhus, og dermed i princippet et let byggeri, så gør skiffer og mursten på tag og facade det i praksis til et rigtig tungt byggeri. Samtidig er noget af huset også erhvervsbyggeri med større krav til lasterne, der bygges efter, siger Rune Roepstorff Nissen.
– Derfor skulle huset konstrueres ekstra kraftigt visse steder, og vi skulle også dimensionere skruefundamentet efter det.
Amagermoræne er dejlig at skrue i
Selv om Seerupgaard er et tungt byggeri, og der samtidig blev krævet et fundament med meget små tolerancer, var det ikke noget problem. Ikke mindst fordi amagermorænen er så god at arbejde med.
– Der er 50 cm pløjelag med muldjord, så kommer den hårde amager moræneler. Og lidt længere nede bliver den RIGTIG hård.
Vi skruede fundamenterne i jorden med et moment på 6000 Nm og i egnethedstesten kunne vi trykke med 10 ton, mens skruen kun satte sig en millimeter. Det var ret godt, lyder det fra en tilfreds Rune Roepstorff Nissen.
En gang i mellem støder installationsteamet på sten, der ligger dybt begravet i de underliggende jordlag, men jorden på det yderste af Amager var helt uden geologiske overraskelser.
– Jorden var perfekt at skrue i. Vi kunne aflevere et samlet fundament med utroligt små afvigelser for de installerede skruer. Bare en millimeter i højden og 20 millimeter vandret.
Amagers hårde moræne
Blandt entreprenører er amagermorænen berømt og berygtet. Den er så hård, at de kalder den for lerbeton. Den findes i undergrunden på Amager og det centrale København og skyldes formentlig en form for kalkcementering af morænen.
Moræner er gletscher aflejringer fra istiden. De kan variere meget lokalt. Det afhænger af den undergrund, som gletscheren gled henover, hvordan gletscheren samlede materialet op og siden aflejrede det.
Morænen på Amager regnes for speciel hård, mens andre er betydeligt blødere.
Kilde: Wikipedia
Ikke nødvendigt med forlængere
Med den gode amagermoræne lige under muldlaget kunne man nøjes med forholdsvis korte skruefundamenter for at opnå den krævede bæreevne.
Hele Seerupgaard står således på 36 KSF V 114-2100. Det er skruer, der er lidt over to meter lange, men da skruehovedet står 20 cm over terræn, står skruerne i en dybde på 190 cm.
På andre byggesager, hvor der måske er fyldjord, mosejord eller på gamle strandenge, skal der nogen gange installeres 10-11 meter lange skruefundamenter. Så forlænges skruerne, indtil de når ned i jordlag, med den nødvendige bæreevne.
Med strøm på fundamentet er Seerupgaard klar til de næste 500 år
Skruefundamentet under Seerupgaard fik også installeret katodisk beskyttelse, som kan tilsluttes, når ejerne har lyst.
Med katodisk beskyttelse sættes en svag strøm til skruefundamenterne, hvilket gør, at nedbrydningen af stålet helt standses. Det er en velkendt og gennemprøvet teknik i Danmark, der ofte bruges til at beskytte stålet mod at ruste i større og dyre byggerier, f.eks. i broer. Katodisk beskyttelse giver fundamentet en levetid, der typisk er længere end selve byggeriet, der står ovenpå.
Dermed er Seerupgaard klar til de næste 500 år, som københavnernes foretrukne grøntsags-leverandør.
