Punktfundament er det oprindelige fundament
Punktfundamenter er historisk set altid anvendt som det bærende fundament under et stribefundament i de tilfælde, hvor bærende jordlag er mere end to til tre meter under overfladen.
Punktfundamenter i stål og beton
Punktfundamenter bruges både til dybdefundering og i stedet for stribefundamenter ved lettere byggerier. Lettere byggerier er oftest af træ og kan med fordel holdes helt fri af jorden. Det gælder blandet andet træhuse, sommerhuse, kolonihaver og hytter. Punktfundamenter er desuden også de stolper, vi støber i jorden til for eksempel hegn, carporte, terrasser og lysmaster. Punktfundamenter holder byggeriet fri af jorden og overfører bygningens kræfter til det bærende jordlag ligesom stribefundamentet.
Skruefundamenterne er særligt velegnede til punktfundering, og de kan erstatte stribefundamenter i beton.
Sætningsskader ved borede punktfundamenter
Borede punkt- og brøndfundamenter og ældre klassiske skruepæle-løsninger har et dårligt ry i geotekniske kredse i Danmark. Oftest skydes alle forklaringerne forskellige versioner af, hvorfor fiskebækbroen styrtede sammen. Årsagerne til den dårlige omtale er reelt nok flere. Det er sværere at føre udgravningskontrol og kende den reelle styrke af det jordlag, man overfører lasterne til. Desuden er det åbenbart svært at nå at få betonen i pælen vibreret ordentligt sammen uden at ødelægge armeringen og at få det til at hærde på ret tid. De klassiske skruepæle overfører stort set ingen horisontale kræfter og er meget afhængige af sidste omdrejning, idet de kun har et eller to gevind.
Fremtidens Fundaments professionelle skruefundamenter har, i forhold til de klassiske skruepæle, mange gevind og fortrænger samtidig jorden. Vores skruefundamenter har faste samlinger, hvorfor det er lettere at kontrollere bæreevnen og de horisontale kræfter.
Skruefundamentet har punktfundamentets klare fordel, at det løfter huset fri af jorden og fri af direkte radon-påvirkning. Skruefundamentet har desuden den fordel, at vi dokumenterer bæreevnen af hvert enkelt skruefundament.
Vores erfaring er, at jorden yderst sjældent er homogen og derfor svinger meget i kvalitet fra meter til meter på byggegrunden. Det er meget svært med borede støbte punktfundamenter og almindelige randfundamenter at håndtere denne usikkerhed. Det er udgravningskontrollen, der er vanskelig at håndtere i praksis. Hvis ikke de holder, sætter huset sig, og randfundamentet kan revne og radonspærren kan gå til.
Vores praksis giver os svar, mens vi installerer fundamentet. Her kan vi korrigere, så det holder.
Punktfundamenter i beton og udtørring af jorden
Punktfundamenter bør også udføres til halvanden meters dybde, efter de erfaringer vi har gjort os med udtørring af jorden i sommeren 2018. Ved fundering på fed ler har vi i 2018 oplevet, at huse satte sig – særligt i Aarhusområdet hvor denne jordart er dominerende. Husene er lovligt funderet med støbte randfundamenter til frostfri dybde, men den fede ler vil i tørre somre, som i 2018, udtørre dybere ned. Skal man være sikker på at undgå dette, skal der i fed ler funderes ned i over 1,5 meters dybde. Vi fundamenterer end ikke kolonihaver med kortere skruefundamenter end 1,6 meter.
Jordfugt og ekstremregn
Når klimaet ændrer sig yderligere i fremtiden til mere ekstreme udsving, så er det klogt at sikre sig mod ekstremregn. Her vil rand- og borede fundamenter i beton stå svagere. For det første vil en vis hævning over jorden være klogt at prioritere af hensyn til jordfugt og ekstremregn. For det andet optager pæle af beton vand, modsat stål, der ikke leder vandet.
