Efterfundering med skruefundamenter forvandler gammel kælder til nyt kunstgalleri i Københavns latinerkvarter – hurtigt, billigt og uden skadende vibrationer
Gamle København er spækket med kældre. Med tre-fire hurtige trin ned var de flittigt brugt; fra smugkroer og vinstuer til alskens former for forretninger og småhåndværk – og som fugtige lejligheder for mange af datidens københavnere.
I dag er de fleste kældre forvandlet til hyggelige kontorer og trendy butikker. Fyldt med middelalderbyens autentiske og rustikke charme.
Det kræver dog ofte en solid indsats at bringe de gamle kældre op til nutidig standard. Som den i Ll. Kannikestræde 4, der netop har fået en omfattende renovering. For i den fredede bygning med det fantastiske navn “Krigsraad Mørks Minde” indrettes kunstgalleri i en af kældrene.
– Det startede som en almindelig kælderrenovering, men der viste sig at være en del udfordringer, fortæller civilingeniør og tegnestueleder Rodein Al-Hadid fra Art-Tek. Den rådgivende ingeniørvirksomhed er specialiseret i bærende konstruktioner og rådgivning inden for renovering og derfor ofte involveret i denne slags opgaver.
Skruefundering den rigtige løsning
– Da vi gik i gang, viste det sig, at der helt manglede fundament under en af bygningens indvendige bærende vægge. Den skulle selvfølgelig understøttes, spørgsmålet var blot hvilken metode, vi skulle vælge.
I alt var der seks meter væg, der skulle efterfunderes, og ingeniøren overvejede tre muligheder: Understøbning, rammede minipæle eller skruefundering.
– Understøbning ville koste os omkring 100.000 kr, og det ville tage os 3-4 uger med udgravning, støbning og hærdetid. Det kunne vi ikke vente på. Pæleramning medfører vibrationer med risiko for revner også i nabohusene; det kunne vi ikke risikere med de gamle huse, fortæller Rodein Al-Hadid.
– Tilbage var der skruefundering, som vi tidligere har brugt og har erfaringer med. Det var billigere, men allervigtigst, så tager efterfunderingen blot 3-4 dage. Spørgsmålet var så, om skruefundamenterne var stærke nok til at bære vægten.
Masser af H-bjælker på Krinner-skruer
Den gamle væg blev revet ned, og en ny skulle bygges op. I samråd med Fremtidens Fundament blev der udtænkt en skrueplan for funderingen. Der blev foretaget jordbundsundersøgelse og en testskruning. Det angav hvilken størrelse skruefundamenter, der skulle anvendes, og hvor store laster de kunne bære.
– Vi lavede en skrueplan med otte V89 Krinner-skruer, hvor vi forbandt flere små H-bjælker sat sammen på kryds. Tilsammen understøtter krydsene en kraftigere H-bjælke, som nu er fundamentsbjælke for den nye bærende væg, fortæller Rune Roepstorff Nissen, indehaver af Fremtidens Fundament.
For at sikre bygningen under arbejdet med skruefunderingen blev der opstillet en lille skov af ‘soldater’. Tynde afstivende ”stilladsben”, der midlertidigt bærer loftskonstruktionen og vægten af etagerne ovenover, mens renoveringen stod på.
– Der var selvfølgelig meget lidt plads at arbejde på, men vi brugte vores håndholdte KR E 20 skruemaskine til hele opgaven. Den er lille, men utrolig stærk og havde ingen problemer med at skrue skruerne ned. Selv om vi måtte forlænge nogle fundamenter helt ned til 3,5 meters dybde, før de opnåede tilstrækkelig bæreevne.
Vanskelig fyldjord er normalt i København
På de seks meter kældervæg varierede funderingsdybden mellem 2-3,5 meter, og der var mange sten i fyldjorden. Det havde gjort en løsning med rammede pæle ekstra vanskelig, ligesom de snævre pladsforhold i kælderen ville gøre det særdeles svært at få det nødvendige modhold til ramning.
Efterfundering med Krinner-skruer
Fremtidens Fundament har stor erfaring med efterfunderinger med skruefundamenter af store og små bygninger; fra villaer til beboelsesejendomme, erhvervsejendomme og produktionshaller.
Løsningen til den konkrete efterfundering afgøres altid af jordbundsforholdene og de laster, der skal optages. Ved ekstraordinært store laster kobles og forbindes skruefundamenterne, så de bærer selv store bygninger.
Efterfunderingen gennemføres uden vibrationer. Dermed er det ikke farligt arbejde i forsikringsmæssig forstand, og man undgår revner og nye sætningsskader. Der er heller ikke udgifter til rammeforsikring og eventuelle sikkerhedsforanstaltninger eller besvær med varsling af støjgener og mulige tidsrestriktioner på arbejdet.
Men det er meget normalt i det indre København. Der er ofte bygget med 2-3-4 meter fyldjord under husene, og jorden varierer inden for få meter.
– Derfor er det afgørende at have styr på jordbundsforholdene og kunne matche dem med de rigtige skruefundamenter. Samtidig kan vi med H-jern ændre på placeringen af den enkelte skrue, hvis vi møder mange sten i overfladen, siger Rune Roepstorff Nissen.
– Det gør, at vi efterhånden har haft en del efterfunderingsopgaver. Og selv om det er mørkt og hårdt arbejde, er det faktisk også spændende, for der er ikke én opgave, der er den samme. Jorden, bygningen, problemet; der er altid forskellige faglige udfordringer, når den optimale efterfundering skal udtænkes og gennemføres, så det er dejligt afvekslende.
Krigsråd Mørks Minde
Lille Kannikkestræde 4 er opført i 1830-31 i guldalderens København. I 1865 købes huset af en stiftelse, der vil give enker og ugifte kvinder fra det bedre borgerskab et værdigt sted at bo. Pengene kom fra Emilie Henriette Mørk, datter af Krigsråd Claudius Mørk. Hun blev aldrig selv gift og døde som en velhavende frøken.
Huset fredes i 1950. Som et typisk københavnske borgerhus opført efter englændernes bombardement i 1807. Idealet var en diskret-elegant byggestil med få dekorative elementer.
Huset har fundament af kampesten og er fire etager højt. Facaden i stuetagen er såkaldt refend-fuget og med en stor trefløjet grøn port, dekoreret med sølvfarvede rossetter.
Facadens øverste tre etager er i almindelige gule mursten. Indvendigt er der mange typiske guldalder-interiører, som de ses fra periodens malerier: Træpaneler, stuklofter, perlegrå fyldningsdøre med originale hængsler og vinduesrammer med håndssmedede beslag og brede plankegulve.
I tagetagen er der fællesrum og mindestue med effekter fra huset og beboerne gennem tiden – blandt andre guldaldermaleren C.W. Eckersbergs fem ugifte døtre.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
