Den tilbyggede værkstedshal var plaget af store sætningsskader – der løb en gammel skjult bæk under bygningen, og skruefundering var den eneste mulighed for efterfundering
Det gik stærkt i produktions-Danmark i 1960-70’erne. Økonomien buldrede derudad, og i mange store og små byer skød industriområderne op, mens virksomhederne voksede og byggede nye værksteder og kontorer.
Den store murede industribygning i en mellemstor midtjysk by var en af dem. Et par tusind kvadratmeter stor, seks meter høj, med fladt tag og i ydermurerene grå betonsøjler med gule mursten mellem. Oprindeligt opført til at huse værksteder og lager for de håndværkere, som skulle servicere produktionen i en række af virksomhedens andre bygninger i området.
Sådan sneg bækken sig ind under bygningen
Gennem årene om- og tilbygges værkstedshallen flere gange, og på et tidspunkt får den et indskudt dæk med kontorer. Et betondæk på betonsøjler, der svæver 2,5 meter over det gamle værkstedsgulv.
– Nu ville man så gerne have endnu flere kontorer ind i bygningen, men så skulle den efterisoleres. Det var her, vi opdagede flere udfordringer, der skulle løses, før det kunne lade sig gøre, fortæller Jens Andersen senioringeniør hos det rådgivende ingeniør- og arkitektfirma Constructa A/S.
– Den gamle værkstedsbygning blev udvidet nogle gange, og på et tidspunkt har man fyldt op med grus, sand og brokker for at planere området omkring bygningen. I en senere udvidelse tilbygges så udover grusarealerne, men man har så bare glemt, at nogen engang har fyldt en gammel bæk op, der løb henover over terrænet. Nu lå bækken så pludselig under bygningen, uden nogen vidste det, fortæller Jens Andersen.
Kun skruefundamenter
I hele bydelen er flere bygninger plaget af sætningsskader, men især denne værkstedsbygning er hårdt ramt. Med flere cm store åbne revner, mange lapperier i murværket og sætninger på op mod 10-15 cm.
Nogle steder er jorden stabil, mens der i den gamle, skjulte bæk er op mod et par meters tørvelag og i varierende dybde og bredde afhængigt af bækkens slyngninger. Uforudsigelige jordbundsforhold, der gjorde jorden ekstra ustabil under dele af bygningen.
”Der var ikke var støbt forstærkende fundament under det tunge betondæk og kontorerne. Det hele stod direkte på et 15 cm almindeligt betongulv
- Constructa
- meget overraskende og selvfølgelig helt utilstrækkeligt
– Vi skulle vi finde ud, hvordan vi greb efterfunderingen an. Traditionelt ville man grave ud, isolere og støbe nyt gulv og fundament, men jordbundsforholdene ville gøre det uoverskueligt svært og tillod ikke den løsning. Så vi skulle pilotere for at forstærke funderingen, fortæller Jens Andersen.
– Men vi kunne heller ikke ramme piloteringspæle ned. Dels var der ikke plads, og dels ville vibrationerne få de ustabile jordlag til at sætte sig yderligere og give endnu flere skader på bygningen. Skruefundering var den eneste reelle mulighed, siger Jens Andersen.
Utilstrækkelig fundering
Vanskelighederne stoppede dog ikke her. Da virksomheden havde brug for mere kontorplads, og byggede det indskudte kontordæk i værkstedshallen, gik det lidt for stærkt.
– Vi fandt ud af, at der ikke var støbt et forstærkende fundament under de 7 betonsøjler, der bærer hele det tunge betondæk og kontorerne. Det hele stod simpelthen direkte på et 15 cm almindeligt betongulv til en bygning for lettere industri. Det var meget overraskende og selvfølgelig helt utilstrækkeligt, lyder beskrivelsen fra ingeniøren.
Bygningens oprindelige betonsøjler var funderet på punktfundamenter, betonklodser på 1,3×1,3×1,0 meter, men til det indskudte dæk var de nye bærende søjler blot støbt på det eksisterende gulv uden yderligere forstærkninger.
– Derfor måtte vi efterfunderer ekstra under betonsøjlerne for at undgå nye sætninger og yderligere skader på bygningen.
Krinner V89 viste sig bedst i brokke-jorden
Det blev Fremtidens Fundament, der fik opgaven med at sikre en ny og bedre fundamentering af værkstedshallen til sin nye funktion.
– Med 400 kvm. Skruefundamenteret betongulv, var opgaven ret stor . Der skulle både sikres under de eksisterende vægge og flere af de bærende søjler i en bygning, der var meget om- og tilbygget gennem årene. Og i jord, der bød på flere overraskelser, fortæller Rune Roepstorff Nissen, indehaver af Fremtidens Fundament.
– Der var bygget i gamle vådområder, der var brugt masser af fyldjord med mange brokker i, og det hele stod på sandjord. Så vi gik i gang med at teste jorden og udføre egnethedstest for at bestemme hvilke fundamentskruer, vi skulle bruge, siger Rune Roepstorff Nissen.
Valget faldt på V89, som er en smal skrue med hærdet spids fra Krinners professionelle serie. Den var klart bedst til at bane sig vej ned gennem brokkelaget til de bærende sandlag.
– Når vi testede med større dimensioner og vingeskruer, satte de sig fast og kunne ikke trænge igennem.
Stor variation: Fra 2 til 12 meter ned til bærende sandlag
– En del af fundamentskruerne nåede bæredygtigt sandlag allerede et par meter nede, mens vi måtte skrue andre ned i 12-14 meters dybde. Vi måtte også ombygge en skruemaskine, så den kunne arbejde i den lave højde under det indskudte dæk. Med maskinen startede vi med at bore en V89 skruespids ned og så montere 1,5 meter forlængere, indtil vi var i bæredygtigt sand, beskriver Rune Roepstorff Nissen arbejdsgangen.
Til efterfundering af vægge og ydermure blev skruefundamenterne skruet ned langs siden og derpå fæstnet til fundamentet. Områderne under bygningens bærende søjler fik ekstra understøttelse med skruefundamenter i en støbt løsning.
15 stykker V89’ere indstøbt under søjlerne
– Der blev gravet ud under søjlerne, og så satte vi typisk 12-15 stykker V89’ere i støbekasserne til de nye fundamenter under søjlerne. Skruerne og støbekassen blev fyldt op med beton, der blev støbt op til resten af søjlen, al understøtningen blev fjernet, og så satte søjlen sig – ikke en millimeter! Det var et stort øjeblik, vi havde vist, at skruerne kunne klare opgaven perfekt, mindes Rune Roepstorff Nissen.
Alt i alt blev der sat 250 skruer til at understøtte værkstedshallen, som blev renoveret over 1,5 år. Fremtidens Fundament udførte løbende skruefundamenteringen for de berørte områder, som arbejdede skred frem.
– Jeg tror ærlig talt ikke, der var andre muligheder end skruefundamenter. Sandjorden krævede vibrationsfri fundering. En punktfundering med pressede pæle, ville være svær med alle brokkerne i jorden, og det havde været et problem at få plads til at arbejde med det rette maskineri.
– Selv om det var en kompleks opgave, var det også en stor tilfredsstillelse at være med til at give bygningen mange nye, gode år på et stærkt og stabilt skruefundament, slutter Rune Roepstorff Nissen.
