Danmarks hurtigste boligbyggeri står på skruefundamenter

Ungdomsboligerne til de nordatlantiske elever ved Gribskov Gymnasium blev opført på rekordtid – fra idé til de arkitekttegnede boliger stod indflytningsklar på deres skruefundamenter gik der blot ni måneder

På en skrående grund med tre småsøer og en stor bålplads i midten er 30 nye og usædvanlig ungdomsboliger ved Gribskov Gymnasium i Helsinge taget i brug. Boligerne huser elever fra Danmark, Færøerne, Island og Grønland, som går i gymnasiets nye Nordatlantiske Gymnasieklasse; en forsøgslinje som startede i august. Da linjen blev godkendt fik skolen og lokalområdet samtidig en udfordring – hvor skulle eleverne bo?

Det blev Bo Benzon fra Arkitekturministeriet, der leverede svaret. Gennem flere år har den tidligere BIG arkitekt specialiseret  sig i containerbyggeri og midlertidigt byggeri, så han i dag regnes blandt de førende i den niche.

Efterhånden fandt han brug af udtjente skibscontainere for begrænsende og udviklede sit eget modulsystem med andre mål og nye arkitektoniske muligheder. Modulsystemet er beregnet for montering på specialudviklede skruefundamenter fra Fremtidens Fundament, og i Helsinge brugte han det for første gang.

– Der gik bare ni måneder fra vi vandt sagen, til byggeriet stod klart. Det må vist være rekord for et dansk byggeprojekt, fortæller en tilfreds Bo Benzon.

De første fire måneder gik med tegnearbejde, projektering og investeringsløsninger, dernæst tre måneders fabriksproduktion og til sidst to måneder med byggemodning, opstilling og klargøring af boligerne.

Eget modulsystem med stor rumlighed
– Containere har helt faste mål, og selv om det er genbrug at bygge med dem, så er der også miljømæssige problemer. Containere skal også typisk opstilles på en bestemt måde for at kunne bære vægten. Med moduler af træ kan vi designe mere frit og skabe de indvendige og ydre rum, vi ønsker, siger Bo Benzon.

Nordatlantiske ungdomsboliger
30 midlertidige ungdomsboliger fordelt på fem punkthuse i to etager og opstillet på skruefundamenter. Husene er placeret i en skrående halvcirkel med en lav vikingeborg-jordvold udenom. Det indvendige af halvcirklen er et græsklædt fællesareal med stisystem mellem bålplads, regnvandssøer og boligmoduler. Boligerne er etværelses lejligheder på 18 kvm. med køkken, toilet og bad til 4200 kr. ekskl. forbrug om måneden. Alle lejligheder har egen terrasse og fungerer sammen med fællesarealet som sociale rum og mødesteder for de studerende.

I Arkitekturministeriets byggesystem er modulerne 3×3 meter høje og brede, mens længden kan være 3, 6, 9, 12, 15 eller 18 meter.

De er fabriksfremstillede og kombineret med et enkelt byggesystem har det muliggjort et hurtigt byggeforløb uden at gå på kompromis med kvaliteten.

– Vi har brugt modulerne til at skabe boliger, der giver de unge muligheder for både at bo og trives. Det er boliger, som er bæredygtige på alle parametre: Økonomisk, socialt, klimamæssigt og endda æstetisk, påpeger Bo Benzon.

I boligerne er rumlighed prioriteret fremfor kvadratmeter; hver bolig er på 18 kvm., og med 2,5 meter til loftet er der 45 kubikmetre at boltre sig i.

– Vores oplevelse af boligen afhænger mere af rumlighed end flader, så i Arkitekturministeriet foretrækker vi at måle i kubikmetre. Kubikmetre er også billigere at bygge med end kvadratmetre, begrunder Bo Benzon valget af mål på byggesystemet.

Nul beton og skruefundering af byggeriet
Ungdomsboligerne i Helsinge er opført til lav kvadratmeterpris og er designet til at kunne udnytte bæredygtige løsninger med solceller og små vindmøller på tagene, regnvandsopsamling og faskiner.

Et byggeri, der kan være tæt på selvforsynende med vand, varme og energi og med lav klimapåvirkning.

– Og vi har slet ikke brugt beton i byggeriet. Modulerne er i stedet funderet på store stålskruer fra Fremtidens Fundament, der i sig selv indeholder meget genbrugsstål. Det sparer energi og giver et byggeri, der belaster miljøet mindre. Samtidig er det utrolig nemt at flytte boligerne til andre grunde eller give dem andre placeringer, hvis det bliver aktuelt, siger Bo Benzon.

Hurtig byggeproces, stor fleksibilitet
Træmodulerne er opstillet som fem boligenheder i to plan, hver sat på 18 skruefundamenter, der er tre meter lange. Skruerne er forsynet med et beslag specielt udviklet af Fremtidens Fundament til montering af container- og modulbyggerier.

–  Selv om jorden på stedet ikke er kompliceret at arbejde i, så blev der arbejdet med tolerancer på bare 30 mm. Det er alligevel krævende at sætte et tre meter skruefundament med den præcision, fortæller Rune Roepstorff Nissen fra Fremtidens Fundament.

Den faglige udfordring til trods, så var opgaven hurtigt løst.

– Vi brugte to dage med tre mand. Det giver en byggeproces, der både er hurtig og økonomisk; ingen ventetider for andre håndværkere eller venten på at betonen tørrer, siger han og peger på fordelene ved skruefundamenter, der også let demonteres og genbruges andre steder, hvis ungdomsboligerne en dag skal holde flyttedag.

Kommuner kigger på boligkonceptet
Allerede i de første måneder efter boligerne stod færdige har der været stor interesse for modulkonceptet og tankerne bag.

– Vi har vist rundt på byggeriet og snakket med kommuner, almene boligforeninger og bygherrer. Der er et stort behov for at kunne bygge hurtigt og fleksibelt.

Det kan være ungdomsboliger som her, eller som helårsboliger til alle mulige andre boligbehov, siger Bo Benzon og nævner alt fra enfamilieshuse til boligblokke, plejehjem og bofællesskaber, hvor et hurtigt, fleksibelt byggeri er interessant.

Ungdomsboligerne er klassificeret som midlertidigt byggeri. Bo Benzon og hans ’ministerium’ arbejder på at tilpasse modulerne, så de kan godkendes som almindelige helårsboliger.

Det handler først og fremmest om at forbedre isoleringsværdierne.

En ting er dog midlertidighed i byggeteknisk forstand, noget andet er modulernes reelle levetid, og hvad deres beboere har behov for.

Midlertidigt byggeri er fremtiden
– Modulerne er konstrueret til en levetid på minimum 20 år, og de kan sagtens holde 30 og 40 år. Vi kan også nemt tilpasse og udbrede byggekonceptet til andre boligformer og anvendelser, siger Bo Benzon, der ser flere muligheder i konceptet.

– Vi skal se på, hvad vi i virkeligheden har behov for og kræver af vores boliger. Jeg mener, at det først og fremmest er gennem forandring og i samvær med andre, at vi udvikler os som mennesker. Derfor skal vores bygninger kunne forandre sig med os og skabe rum for fællesskaber, siger Bo Benzon.

For Bo Benzon er midlertidigt byggeri derfor en forudsætning for fremtidens arkitektur, som kan understøtte forandringer, snarere end det er en simpel kortvarig løsning på et akut behov.

Vi skal bo i intelligente sneglehuse
– Vi skal bygge multifunktionelt og skalérbart, så vores bygninger kan transformeres i takt med vores vekslende behov, når vi er unge, når vi danner familier eller bliver ældre og svagelige. Det gør vi ved at designe, så bygningsdelene let kan udskiftes eller anvendes på ny. På den måde bliver vores boliger en slags intelligente sneglehuse, som følger os gennem livet, lyder visionen fra Bo Benzon.

Ifølge Bo Benzon handler det samtidig om at bygge selvforsynende og bæredygtigt i alle led. Så kan vi få alle bekvemmeligheder og forandre boligerne til forskellige livsfaser uden at belaste miljøet.

– Dermed bliver midlertidighed så at sige den nye permanens, forklarer Bo Benzon.