Hvorfor er der ingen SBI-anvisninger, der behandler skruefundamenter?
SBI-anvisninger er forskningsbaserede retningslinjer for byggeriet i Danmark, der er udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut. Anvisningerne er en del af det, man kalder ‘det almene tekniske fælleseje’ i byggeriet. Vælger en entreprenør eller rådgiver at udføre løsninger, som ikke er beskrevet i SBI’s anvisninger, skal de selv kunne dokumentere, at løsningerne er i orden. Men hvorfor er der så ingen SBI-anvisninger, der behandler skruefundamenter?
SBI-anvisningen om fundering af mindre bygninger giver retningslinjer for dimensionering og udførelse af et bygningsværks fundament.
Helt grundlæggende er et fundaments opgave at bære vægten fra bygningen og at overføre og fordele den til den underliggende jord. Men hvorfor kigger man så forgæves efter SBI-anvisninger, der behandler skruefundamenter?
Manglende SBI-vejledninger bremser den grønne omstilling
Når der tales grøn omstilling og bæredygtighed i byggeriet, er der langt større CO2-besparelser at hente ved at bruge de rigtige materialer end ved bare at isolere mere.
Beton er, med CO2-brillerne på, én af de helt store syndere. Ved forarbejdningen af kalk til cement udledes enorme mængder CO2. Hertil kommer udledningen ved transport og gravearbejde ved et traditionelt betonfundament.
Vi kan ikke undvære beton, men vi kan begrænse brugen af det. For eksempel ved at bruge skruefundamenter i stedet for at støbe betonfundamenter. Og det hjørne af den grønne omstilling kan Statens Byggeforsknings Institut fremme ved at inddrage skruefundamenter i SBI-anvisningerne.
SBI skal tage skruefundamenter alvorligt
Fremtidens Fundament har i mere end 10 år været aktive medlemmer af DGF – Dansk Geoteknisk forening. Her har vi arbejdet på at gøre skruefundamenter som funderingsform til et seriøst alternativ. Vi foreslår løbende Statens Byggeforskningsinstitut, at skruefundamenter tages op til særlig behandling, så det kan komme ind i normgrundlaget og ikke kun behandles som en rammet pæl. Men hidtil altså forgæves.
Brug erfaringerne fra hundredvis af projekter
Vi har mange års og hundredvis af projekters erfaringer, som vi gerne deler med Statens Byggeforsknings Institut.
Vi har fx selv udviklet en række tegninger af bundkonstruktioner på baggrund af de bedste projekter, vi har set udført af bygmestre og rådgivere. Dem deler vi gerne med vores kunder og samarbejdspartnere, og vi har sendt åbne invitationer til alle, der vil hjælpe med at opdatere SBI-anvisningerne.
Skruefundamenter udleder omkring 90 procent mindre CO2 end et tilsvarende betonfundament. Så jo længere tid skruefundamenter holdes ud i strakt arm af SBI og den gamle betonkultur, jo længere tid forsinkes den grønne omstilling.
Hvordan kan SBI fremme den grønne omstilling?
Hvis hovedparten af de mindre huse i Danmark blev bygget på skruefundamenter i stedet for betonfundamenter, ville vi spare omkring 75.000 tons CO2 hvert år (10.000 bygninger af 110m2). Desuden ville vi afhjælpe radon og oversvømmelsesproblematikker og fjerne traktose ved jordbortkørsel.
Skruefundamenter er i det hele tage en meget mere skånsom funderingsform.
Derfor bør Statens Byggeforsknings Institut sikre, at skruefundamenter indgår i vejledninger om fundering af mindre bygninger.
Vores forslag er, SBI indleder arbejdet med at inddrage skruefundamenter i vejledningerne med at kigge mod deres søsterorganisationer i Sverige og Norge. Her har man nemlig ikke glemt den grønne omstilling.
Dernæst bør SBI begynde at lytte til de mange erfaringer, der allerede er. I Fremtidens Fundament ligger vi inde med den største viden om underlag og bundkonstruktioner for kulde, fugt, vand, skadedyr og brand. Og vi vil meget gerne deltage, og som alle andre er SBI også velkommen til at ringe til Fremtidens Fundament og bede om at få lov til at tale med Rune Roepstorff Nissen.
