Fundering, (af lat. fundare ‘grunde’, ‘grundlægge’, af funs ‘grund’), udførelse samt den praktiske udformning af bygværkers fundamentering, dvs. grænsefladen mellem en konstruktion og jorden.

Fundamenter under huse udføres som regel enten som et stribefundament eller et punktfundament

Stribefundamenter i beton

Stribefundamentet er altid udført i beton og overfører kraften fra bygningens konstruktion via en stor overflade, der er støbt ned i det bærende jordlag. Danske beboelseshuse bygget efter 1910 har normalt et stribefundament, der er støbt i beton på stedet. Det er 30-40 cm bredt og gravet 90-120 cm ned i jorden. Der er altid fundament under husets ydervægge og de bærende indervægge samt under søjler, tunge skorstene og pejse.

Stribefundamentet giver god kontakt med jorden, men det kræver en meget kraftig og stiv konstruktion. Da jorden altid er bevægelig, er store konstruktioner mere udsatte. Stribefundering og revnedannelse gør huset udsat for indtrængning af fugt, jordstråler og gasarter som fx radon. Stribefundamentet er stadig en stor udfordring ved husbyggeri og en fortsat voksende del af udgifterne til det samlede byggeri.

Punktfundamenter er historisk set altid anvendt som det bærende fundament under et stribefundament i de tilfælde, hvor bærende jordlag er mere end to til tre meter under overfladen.

Punktfundamenter i stål og beton

Punktfundamenter bruges både til dybdefundering og i stedet for stribefundamenter ved lettere byggerier. Lettere byggerier er oftest af træ og kan med fordel holdes helt fri af jorden. Det gælder blandet andet træhuse, sommerhuse, kolonihaver og hytter. Punktfundamenter er desuden også de stolper, vi støber i jorden til for eksempel hegn, carporte, terrasser og lysmaster. Punktfundamenter holder byggeriet fri af jorden og overfører bygningens kræfter til det bærende jordlag ligesom stribefundamentet.

Skruefundamenterne er særligt velegnede til punktfundering, og de kan erstatte stribefundamenter i beton.

Al professionel fundering starter i bærende jordlag

Bærende jordlag er den tekniske betegnelse for det stabile og naturligt komprimerede uorganiske jordlag fra istiden uden sætningsgivende jordlag under sig. Bærende jordlag er fx moræneler, fed ler, siltholdig ler, ren silt, morænesand, smeltevandssand, leret sand, siltholdig sand og naturligt aflejret grus. De ikke-bærende jordlag er fx muld, tørv, gytje og fyld, der ikke er kontrolleret komprimeret.

Det er almindeligt, at der i Danmark er 20-30 cm muld over det bærende jordlag. KRINNER-skruerne passer perfekt til disse forhold. Jordbundsforhold er dog, som alle andre forekomster i naturen, meget lokale. Derfor er det altid godt at undersøge jordbundsforholdene nærmere før især større funderingsprojekter.

Det gælder, at fundamenter skal ned til frostfri dybde, der er ca. 90 cm og under overfladen i frit land, men frostfri dybde kan være mindre fx under overdækninger, halvtage og tæt på huse.

Læs mere om punktfundamenter og skruefundamenter