Efter 400 skruefundamenter til en svævende oplevelses-gangbro i Remiseparken er Claus Meinertsen og hans makker blevet eksperter i skruefundamentering – det kommer nu kollegaerne hos entreprenøren Christiansen & Essenbæk til gode

Fra let skummel bypark til spændende oplevelsespark. Remiseparken midt inde i Urbanplanen på Amager fornys med aktivitetssti, skaterpark, forskellige landskabsområder og klimasikringsanlæg.

Blandt de nye tiltag er en næsten 400 meter lang gangbro i stål, der står på godt 400 skruefundamenter. En opgave som entreprenøren Christiansen & Essenbæk har udført. Og som har givet virksomheden solid viden og praktisk erfaring i at bygge med skruefundamenter under særdeles svære jordbundsforhold.

Udstyret med Krinners stærke håndskruemaskine KR E 20 har Claus Meinertsen og en makker gennem et par måneder monteret hundredvis af skruefundamenter i den berygtede og stenhårde Amager moræne – som er så hård, at morænens lerjord også kaldes for lerbeton blandt garvede byggefolk.

Amager-jord er hård som beton
– Jorden på Amager er virkelig hård. Når de store entreprenørmaskiner gravede ud herinde i parken, kunne skovlen kun lige skrabe et tyndt lag jord af, hvor det var hårdest. Så det er selvfølgelig også hårdt at skulle igennem for at sætte skruerne i den rigtige dybde, fortæller Claus Meinertsen, jord- og betonarbejder med 15 års erfaring.

Gangbroen med dens forskellige plateauer og niveauspring står på Krinner F-R skruefundamenter. En enhedsskrue i ét stykke med en flad firkantet flange i toppen. På skruefundamentets hoved monteres en stålsøjle med en drager, der bærer stålristene, som udgør gangbroens gangareal.

– Så vi skal både ned i den rigtige dybde, og skruerne skal selvfølgelig helst stå så lodret som muligt. Smeden kan rette lidt skævheder op med kiler mellem skruen og stålsøjlen, men vi vil gerne aflevere et ordentligt stykke arbejde. Det sparer smeden for tid, og det gør arbejdet hurtigere for alle, forklarer Claus Meinertsen om blandingen af håndværker-ære i at gøre jobbet ordentligt og ikke spilde kollegaers tid – mere end højst nødvendigt.

Hver skrue sættes med laser
Det meste af gangbroen er gravet et par meter ned i en kileformet ‘kløft’. Det betyder, at skruefundamenterne skrues direkte ned i Amagermorænens hårde ler allerede fra de første omdrejninger. Som arbejdet er skredet frem, har Claus Meinertsen og kollegaen opbygget solid ekspertise i at få dem ordentligt i jorden.

– Det er umuligt bare at skrue fundamentet direkte ned. Så vi starter med at bore for med et hul i fuld dybde. Det hul skal være så lodret som muligt, så selve skruen også ender med at stå lodret, fortæller Claus Meinertsen.

– Så er det vigtigt, at skruen går ordentligt lige ned inden for de første 30-40 centimeter. For vi kan slet ikke rokke den eller rette op på den, når den først er dernede. Jorden er for hård.

Mens skruen kører det sidste stykke ned i jorden, afstemmes højden med lasermåling.

– Smedens stålsøjler er præfabrikeret. Så for at broen står ordentligt, skal jeg ramme den rigtige højde inden for et par millimeter.

Hælder vand i borehullet
Skruens rejse ned gennem de forskellige jordlag, som istidens gletschere har aflejret, går nogle gange glat andre gange driller det.

– Rammer vi en sten, kan den lige vippe skruen lidt. Det er rigtig irriterende, hvis man næsten er helt nede. Andre gange kan vi heller ikke engang komme igennem med forboringen.

Claus Meinertsen fremviser nogle trætte bor frem, som har slidt sig tandløse i mødet med lerbetonen under Amager.

– Lige pludselig er der en ‘skal’, hvor jordlaget er helt umuligt hårdt. Maskinen står og arbejder med samme omdrejninger, og boret bliver bare slidt ned.

– Så har vi et trick: Vi hælder vand i hullet. Nogle gange skal vi bare vente et par minutter, andre gange må vi lade det stå et par timer eller til næste dag. Vandet opløser leret, så vi nemmere borer gennem ‘skallen’ og ned i blødere lag, fortæller Claus Meinertsen og smuldre en lille håndfuld krummer af moræneler, som boret netop har hevet med op.

– Her i hånden er det helt blødt og falder let fra hinanden, når først det har sluppet sit tag nede i jorden. Men så længe det er dernede, så ‘pakker’ det og er stenhårdt.

Deler skrueviden i firmaet
Hos Christiansen & Essenbæk har skruefundament-teamet efterhånden samlet så mange erfaringer, at det er tid at dele ud af dem til andre i virksomheden.

– Vi tænker, at vi vil lave lidt interne videoer, hvor vi fortæller om, hvordan man bedst arbejder med skruefundamenter. Lidt tips og tricks til, hvordan man gør, når man støder på forskellige udfordringer. Det vil gøre det nemmere for andre kolleger at få et godt resultat. Og firmaet står selvfølgelig endnu bedre til kommende opgaver med skruefundamentering, mener Claus Meinertsen.

Selv er han sammen med et par andre Christiansen & Essenbæk ansatte blevet C-certificeret som installatør af skruefundamenter af Fremtidens Fundament. Det skete som forberedelse til opgaven med gangbroen i Remiseparken. Efter nu at have skruet et halvt år i Amager-morænen er der dog ingen tvivl om, at både han og makkeren har fået stor rutine i at klare enhver forhindring som skrue-opgaver kan byde på

– Vi kan i hvert fald klare selv de værste forhold, så det bliver spændende at se, hvad de næste opgaver med skruefundamenter byder på, slutter Claus Meinertsen.

Krinner-skruer sparer Co2 og besvær

Mange byggeprojekter får dobbelt gevinst med skruefundamenter: Co2-reduktion på 85-95% i forhold til traditionelt betonfundament – og så er det meget lettere at fundamentere med skruer på grunde med dårlige adgangsforhold eller dårlig jord
Test Co2-besparelsen i dit byggeri

Test CO2-besparelsen i dit byggeri