D. 5.6.2019 var ikke bare valgdag, farsdag og grundlovsdag, det var også verdens miljødag, som tog afsæt i EU’s miljøhovedstad, Oslo.

Hvert år afholder Oslo kommune, Oslo Miljøpris, som finder sted på rådhuset i Oslo med det formål at styrke indsatsen, inden for miljøarbejdet gennem nytænkende ideer.

I den forbindelse deltog vores norske forhandler, Fremtidensfundament.no, som blev nomineret til Oslos Miljøpris 2019 baseret på vores klimavenlige skruefundamenter.

Fremtidens Fundament fremmer et grønnere fundamentbyggeri gennem levering af klima- og miljøvenlig fundamentering af alt lige fra opførelse af trafikskilte til huse. Før fundamentet kan opføres, udfærdiger Fremtidens Fundament endvidere de geotekniske jordbundsundersøgelser, der skal til for om jorden er egnet til bebyggelse. Vores forsikringsgodkendte Krinner skruer, som produceres i Tyskland, består af 75 % genbrugsstål og er CE-mærkede.

Ved at benytte klimavenlige skruefundamenter i stedet for den traditionelle tilgang til byggeri, hvor støbning af beton normalt anvendes under opførelse, sparer Fremtidens Fundament klimaet for en rigtig stor CO2 tung beton post.

Under dagens begivenhed, stod et stærkt felt af dygtige virksomheder og organisationer i kampen om titlen, som vinder af Oslos Miljøpris 2019.

Tak for kampen

Årets vinder gik til Miljøagenterne, som ønsker at skabe en varig og løsningsorienteret forpligtigelse til natur og miljøbeskyttelse for så mange børn som muligt. Organisationen har til sigte at give børn troen på sig selv, fremtiden og fordelene ved at gøre en forskel.

Selvom Fremtidens Fundament ikke vandt prisen denne gang, medførte arrangementet, foruden en masse inspirerende oplæg, også nye kontakter, alt lige fra arkitekter til entreprenører.

Efter overrækkelsen af Oslo Miljøpris 2019, fik Fremtidens Fundament mulighed for at udstille skruefundamenter, placeret nær Rådhuspladsen.

Vi takker alle involverede parter for et rigtig godt og spændende forløb. Især stor ros til Atle for hans flotte indsats i Norge.